El-tænding ekstra slidstærk
Ønsker du en ekstra slidstærk eltænder og mere holdbar eltænder, så kan du med fordel skifte til en keramisk eltænder. En keramisk eltænder er meget hurtigere til at tænde op i træpillerne og så er den mere holdbar og kan klare flere eltændinger end en almindelig eltænder. Passer til flere NBE pillefyr.
Obs. Skal monteres i rør for keramisk tænder hvis det er muligt, det giver det bedste resultat.
Denne keramiske eltænder skal, hvis det er muligt, monteres i et støtterør. Da der er forskel på pillebrændere, er dette ikke en mulighed på alle modellerne. På de modeller hvor det ikke er muligt at montere den keramiske eltænder i et størrerør, kan man i stedet for lægge et lille stykke jern eller lignende inde under spidsen på eltænderen. Dette lille stykke jern vil betyde, at den keramiske tænder kan blæse varmen ud af det lille tændehul forrest i brændere.
Når den keramiske eltænder er monteret inde i brænderen, bør man kontrollere at den sidder korrekt og at den kan komme af med varmen ud gennem hullet. Spidsen af den keramiske-eltænderen skal trækkes ca. 3mm tilbage så den ikke rammer mod brænderhuset.
Gummiproppen monteres i brænderen igen og ledningerne tilsluttes på motorprintets terminaler. Det betyder ikke noget hvordan ledningerne vender de kan ikke vendes forkert. Pas på ikke at slå eller støde den keramiske eltænder, da det er keramik tåler den ikke det.
Tjek at styringen har monteret et 4 Amp sikring inde i styringen, indtast de medfølgende tænderparameter og start fyret op.
Den keramiske eltænder leveres med silicone ledning.
NB. Kan ikke bruges til Pelex pillebrænder.
Forventet leveringstid: ca. 1-2 hverdage